Bestyrelsen har inviteret folketingsmedlem – og overborgmesterkandidat for Socialdemokratiet, Pernille Rosenkrantz Theils til at besøge vores havn med det formål at drøfte Miljøkonsekvensvurderingen af M5´s beskrivelse af mulige Metro-løsninger og de følgekonsekvenser det kan have for vores Sejlklub.

Besøget fandt sted mandag den 7. oktober 2024, og Rahlf Nielsen og Bodil Vestergaard deltog (Der var afbud fra Søren Riis).

Mødet startede med at Rahlf kort præsenterede klubben og havnens historie og forelagde en række fakta om havnen: Antal medlemmer, bådpladser, bestyrelsens arbejdsområder, klubbens diversitet, og at medlemmerne selv har skabt og vedligeholdt havnen og gennem årene har brugt mere end 50 mio. kr. på det.

Vi oplyste hende, at vi p.t. ikke har nogen længevarende kontrakt, men af By og Havn kan siges op med 2 års varsel. Denne usikkerhed har gjort det vanskeligt at foretage større vedligeholdelsesarbejde – men på nogle områder er vi p.t. nødt til at foretage nødvendige reparationer.

Havnen er uheldigt påvirket af Lynetteholm – vi oplyste, at vi som bestyrelse ikke har en holdning til Lynetteholm, men at vi har arbejdet for at afbøde de negative konsekvenser – men vi undgik ikke en bro.

Vi oplyser, at vi har været i forhandlinger med By og Havn, som By og Havn afbrød – formentlig med henvisning til den usikkerhed, der har været omkring M5. Der har i efteråret været afholdt et sonderende møde, og det er nu aftalt, at forhandlingerne genoptages i januar 2025.

Vi fremfører vort ønske om en tunnel – og fremhæver ulemperne ved de øvrige modeller, der vil fylde vores havn op. Vi nævner, at vi ikke finder, det harmonerer med Københavns Kommunens og By og Havns forslag om kanal til kajakker og robåde eller en evt. overbæringsløsning ved slæbestedet.

Pernille ser gode muligheder i etablering af en kanal til kajakker or robåde – og mener i øvrigt det må kunne kombineres med en højbane.

Pernille oplyser, at hun kender Miljøkonsekvensvurderingen af M5 meget godt, og at spørgsmål om tunnel alene er et spørgsmål om finansiering.

Hun prioriteret metro (sydlig løsning) højt – og gerne som en tunnel – men så højt, at hun kan acceptere en højbane. Hun oplyser, at det er manglede finansiering, der kan betyde at det ikke bliver en tunnel, og at Folketinget skal træde til, hvis en tunnel skal finansieres.

Vi nævner, at det af Miljøkonsekvensvurderingen af M5 fremgår, at der ved en opfyldning vil blive nedlagt 40.000 kvm – men foreslår kun erstatningspladser på 20.000 kvm.

Pernille foreslår, at havnen rykkes mod øst ! og vi nævner, at vi har fremført dette forslag før. Hun tilkendegiver, at hun vil arbejde for, at vi får tilstrækkeligt med erstatningspladser – og hun vil drøfte sagen med By og Havn, og foreslå om der ikke i forbindelse med perimeteren på Lynetteholmen kan etableres bådpladser, på en måde så vi samler havnen mod øst.

Efter vores forelæggelse af synspunkter, gik vi en tur på havnen for at se på området ved ”Juniorområdet” – og har forklaret at ikke hele området vest for broen kan anvendes til bådpladser, da der skal være venteområde til bropassage.

Herefter gik vi til slæbestedet for at anskueliggøre, hvor stort et område der vil blive nedlagt, og vi pegede på og advokerede for, at såfremt det skulle blive en overjordisk løsning/højbane, at den så vil kunne flyttes længere mod vest.