• Pligtarbejde-weekend i april 25

    Kære Pligtarbejder

    Nu får du snart muligheden for at gøre havnen ekstra pæn og klar til sejlersæsonen i fællesskab med de andre pligtarbejdere, når vi afholder pligtarbejde-weekend d. 25 - 26. april.

    Så kom og giv en hånd med, så du kan få brændt nogle af dine pligtarbejdstimer af og få nye sejlervenner ;)

    For at gøre planlægningen lettere må du gerne melde dig til så hurtigt som muligt, men sidste deadline er d. 21. april.  

    Du er jo som altid velkommen til at invitere venner og familie med til at arbejde (alle timer, der er udført af personer over 15 år, tæller i dit pligtarbejdsregnskab).

    Tilmeldingen foregår via mail til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 
    OBS: Du bedes notere, hvilke af de 4 tidsrum du/I kan deltage: Lørdag 9.00-12.30, lørdag 13.00-17.00, søndag 9.00-12.30 og 13.00-17.00 (samt hvor mange der deltager).

    Hvis du har håndværksmæssige styrker, så vil det også glæde os at kende dem.

    Bedste Hilsner 
    Havnekontoret




     
  • Støj ved Amager Bakke

    Kære medlemmer

    En lille orientering om støj de næste par dage fra vores naboer:

    ________________________________________________________________________________________________________________

    "Der er opstået et pludseligt behov for ekstraordinære vedligeholdelsesarbejder på indersiden af Amager Bakke. Det betyder, at vi er nødsaget til at arbejde natten til tirsdag og evt. også onsdag.

    Ved arbejderne bliver der brugt udstyr, som kan resultere i en lavfrekvent summende lyd. Vi gør alt vi kan for at begrænse støjen – bl.a. ved brug af mobile støjvægge – men der er risiko for, at det kan høres hos naboerne.

    Jeg beklager naturligvis de eventuelle gener, det kan medføre. 

    På forhånd tak for hjælpen og forståelsen.

    Venlig hilsen

    Nils Thor Rosted"
    __________________________________________________________________________________________________________________

    Bedste hilsner 
    Havnekontoret

     
  • Der åbnes først for vandet tidligst slut marts på land!

    Kære medlemmer

    Der er flere, der har spurgt ind til, hvornår vi åbner for vandet igen.

    Det gør vi desværre først tidligst i slutningen af marts på land, når vi begynder at søsætte bådene, og måske først senere. 

    Og på broerne kan vi ikke love vand før efter påske. 

    Det skyldes, at vi stadig kan risikere, at der kommer frost her i marts og april. 

    Bedste hilsner
    Havnekontor

     
  • VIGTIGT: Vedrørende søsætninger inden 1. maj.

    Kære medlemmer

    Alle der har en båd stående på land på de parkeringspladser, der vender ned mod havnepladserne, skal i vandet inden 01. maj!

    Så ring eller skriv allerede nu for at booke en tid i vores krankalender :)

    Bedste hilsner 
    Havnekontoret

     
  • Vi åbner for booking af kranen til søsætninger

    Kære medlemmer 

    I kan nu booke tid til søsætning af jeres båd.  

    Skriv eller ring til havnekontoret for at få en tid i vores krankalender.

    Vi søsætter fra den sidste uge i marts. 

    OBS: Da vi prioriterer søsætninger, begynder vi først at tage både op på land til klargøring i slutningen af maj. Vi tager imod bookinger til optagning af både fra midten af april. 
    Afhængig af hvor fyldt vores kalender er til den tid, er det muligt, at vi kan begynde at tage op lidt tidligere, men i første omgang er det først fra slut maj 25. 

    Bedste hilsner 
    Havnekontoret
    E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

     
  • Ønsker du refusion for sommeren 2025?

    Kære medlemmer 

    Hvis du ikke skal bruge din plads henover sommeren i år, og ønsker refusion for pladslejen, så skriv en mail til os inden d. 01. april!

    Melder i det efter d. 01. april, kan vi desværre ikke give jer refusion for pladslejen.

    Bedste hilsner
    Havnekontoret
    E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

     
  • Vi fjerner ukorrekte stiger på broerne!

    Kære medlemmer 

    Vi er til orientering i fuld gang med at fjerne alle ukorrekte stiger på broerne. 

    Dette gør vi for at overholde Sikker Havn's retningslinjer. 

    Hvis du har fået fjernet din stige, kan du henvende dig til kontoret og få den udleveret. 

    Bedste hilsner 
    Havnekontoret 

     
  • Husk at fjerne jeres tøj i vaskeriet

    Kære medlemmer

    Der ligger rigtig meget efterladt tøj i vaskeriet.

    I bedes venligst hente det der tilhører jer hurtigst muligt.

    Bedste hilsner
    Havnekontoret

    Se billeder af tøjet nedenfor:

    Læs mere: Husk at fjerne jeres tøj i vaskeriet

     
  • Der skal ryddes op ved hække og skure

    Kære medlemmer 

    Der skal ryddes op i hækkene ved skurene. Det flyder med gamle genstande, redskaber og skrald.

    Fjern venligst de ting der tilhører jer hver i sær, ellers vil de blive fjernet og smidt ud af havnens personale d. 5. april. 

    Det gælder ved ALLE skure på havnen.

    De bedste hilsner
    Havnekontoret

     
  • Vi efterlyser ejere af forladte både!

    Kære medlemmer

    Som nogle af jer har hørt, forsøger vi at få ryddet op, når det gælder forladte både i havnen.

    Efter flere påbud til ejerne om, at deres både skal forlade havnen, og intet har hørt ved flere af dem, har vi ifølge stk. 2.16 i standardreglementet for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne, nu retten til at bortskaffe dem for ejerens regning.

    Inden vi gør dette, vil vi dog lige forsøge at få fat på ejerne en aller sidste gang, i håb om at få lavet en ordentlig aftale med dem, inden de mister deres båd.

    Det drejer sig om disse både i havnen:

    Bådtype                   Navn på båd

    Bandholm 28            Wilhemine

    Sagitta 35                 Santé

    Granada 31               Wild Turkey

    Motiva 39                 Cajo

    Solus 29                    Afrodite

    Contessa 25

    Så hvis der er nogen af jer, der kender til ejeren af en eller flere af disse både og evt. kan få kontakt til dem, vil vi sætte utrolig stor pris på det, så ejerne har mulighed for at fjerne deres både, inden vi bortskaffer dem.

    S.U. er d. 10. marts, herefter bortskaffer eller sælger vi bådene. 

    De bedste hilsner
    Havnekontoret

     
  • Pligtarbejdere og frivillige søges til "Havnens dag"

    Kære medlemmer

    I forbindelse med "Havnens dag"  i anledning af klubbens 50-års jubilæum d. 14. juni, søger vi både frivillige og pligtarbejdere til følgende opgaver på dagen: 

    P-vagter:
    P-vagter ved port (2 personer ad gangen mellem kl. 9-20)
    P-vagter ved D og B pladsen (2 ad gangen mellem kl. 9-18) 
    Vagt ved hoppeborg (1 ad gangen mellem kl. 09-18) 


    "Bartendere" til ølboder:
    Ølbod ved Vestersøhus: (2 bartendere ad gangen mellem 9-18)
    Ølbod i festteltet: (3 bartendere af gangen mellem 9-00 midnat)

    Vi tænker at dele det op i 3 timers-vagter, men man er også meget velkommen til at tage to eller flere vagter på dagen :) 

    Så hvis du er interesseret i at bidrage og være en del af Lynetten-fællesskabet, så skriv meget gerne til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og meld dig på nogle vagter :) 

    Bedste hilsner
    Havnekontoret 

     
  • Benzinstanderen virker igen!

    Kære medlemmer

    Benzinstanderen er oppe at køre igen! 

    Der kan dog stadig ikke printes bonner ud. Dette vil blive fikset hurtigst muligt. Hamac er informeret. 

    Bedste hilsner 
    Havnekontoret
     

     
  • Cykler på havnen

    Kære medlemmer 

    Vi har nu  mærkeret alle cykler på havnen med røde eller orange mærker, for sikre os, at de ikke er forladte. 

    Så husk at tage mærket af din cykel, hvis du gerne vil beholde den ;) 

    Skærmbillede 2024 12 20 144651Skærmbillede 2024 12 20 144813

    Venlig hilsen 
    Havnekontoret


     
  • Registrering af støjniveau på havnen

    Kære medlemmer,

    Der er blevet placeret en betonklods på østmolen ved søredningen, hvor der er monteret en lydfølsom måler. Denne måler skal registrere støjniveauet fra byggeriet på Margreteholmen.

    Vi forventer, at måleren bliver fjernet igen inden udgangen af januar.

    Med venlig hilsen,
    Havnekontoret

     
  • Gæstekort er midlertidigt fjernet fra automaten

    Kære medlemmer

    Det vil midlertidigt ikke længere være muligt at trække et gæstekort i automaten.

    Man skal i stedet komme ind forbi kontoret i åbningstiden og få et af kontorpersonalet. 

    Vi åbner op for at trække gæstekort i automaten til foråret, når sejlersæsonen går igang igen.

    De bedste hilsner 
    Havnekontoret

     
  • Klubbens 50-års jubilæum

    Kære medlemmer,

    I anledning af klubbens 50-års jubilæum holder vi en reception på jubilæumsdagen d. 03. april 2025, hvor vi sætter fokus på havnens historie.

    I samme anledning holder vi senere en stor havnefest, som vi kalder "Havnens Dag" den 14. juni 2025, hvor alle der har interesse i havnen er velkomne 😊

    På denne dag vil havnen summe af sjove, hyggelige og inspirerende aktiviteter for både børn og voksne. Der vil desuden være live musik, og muligheden for at købe lækker mad og drikke hele dagen.

    Programmet bliver offentliggjort løbende, efterhånden som vi nærmer os – så hold godt øje!

    Men husk at sætte kryds i kalenderen allerede nu, så du ikke går glip af både receptionen og årets festligste dag på havnen! 😉

    Vi glæder os til at se jer!

    De bedste hilsner
    Havnekontoret, bestyrelsen og aktivitetsudvalget.

     
  • Oprydning på broerne

    Kære alle medlemmer

    Vi skal i gang med at rydde op på broerne, og sikre at vores redningsstiger er frie. Der må derfor ikke fortøjes til stigerne eller hen over dem, så det forhindrer anvendelse. Hvis stigen sidder yderst uhensigtsmæssigt konkakt havnefogeden for nærmere.

    For at undgå faldulykker er det vigtigt, at ledninger lægges på tværs af broen mellem brædderne. Ledningen skal være lang nok til, at ledningen ikke trækkes stram over broen. For at undgå brand, anbefales det at ledningen er solidt isoleret, og har 3 ledere af mindst 2,5 mm2, medmindre forbruget kun er moderat til f.eks opladning af batterier, her kan 3 ledere af mindst 1,5 mm2 også gå an. Derudover må ledninger må ikke forlænges med samlinger på broen.

    I den kommende tid vil havnepersonalet desuden markere efterladte genstande og ledninger, som ikke ligger forsvarligt. D. 28. november 2024 vil efterladte genstande blive indsamlet og placeret ved enden af broen, hvor de vil stå til afhentning frem til d. 19. december 2024.

    Fra havnereglementets § 15:

    ”På broerne må ikke anbringes nogen form for udrustning. Cykler og lignende må ikke henstilles på broen, trapper eller i beplantninger.

    Fortøjninger skal, når de ikke anvendes, anbringes således, at de ikke er til gene for færdsel på broen.”

    Med venlig hilsen
    Havnekontoret og Havn og Plads udvalget. 

     
  • Til månedsliggerne: Husk at få lavet vinterkontrakt!

    Kære Sommer/månedsligger

    Din månedsligger/sommerkontrakt udløber snart, nærmere her d. 01.oktober 2024.

    Det er derfor vigtig, at du kommer forbi havnekontoret i vores åbningstid inden d.01.oktober og får lavet en vinterkontrakt, hvis du ønsker at blive i havnen henover vinteren.

    Hvis du ikke er interesseret i at blive her hele vinteren, bedes du sejle ud af havnen inden d.01. oktober, eller begynde at  betale gæsteleje fra d.01.oktober 2024.

    Husk at medbring en gyldig forsikring på båden + billede af båden, ellers kan vi desværre ikke lave kontrakt med dig.  

    Vi håber og regner med, at der er plads til alle, der ønsker at blive i vandet henover vinteren 24/25.

    Bedste hilsner
    Havnekontoret

     
  • Krantider for vinteroptag 2024

    Kære medlemmer med fast havneplads 

    Vi har nu fået det store puslespil til at gå op, og alle der har ønsket det og sendt blanketten ind til os, har nu fået en tid til vinteroptag i krankalenderen.

    I kan se tiderne i dokumentet nedenfor (Tiderne kan IKKE ændres, da puslespillet så ikke længere vil gå op):

    Læs mere: Krantider for vinteroptag 2024

     
  • Udlejning af både i havnen

    Kære medlemmer 

    Vi er fornyligt blevet bekendt med, at op til flere medlemmer, har lejet deres båd ud på Airbnb og andre udlejningsplatforme.

    I følge havnereglementet § 6 stk. 3, er dette strengt forbudt her i S/K Lynetten: 

    "Havnepladsen må ikke anvendes af fartøjer, der benyttes til erhvervsbetonet fiskeri og jagt, eller som benyttes i andet erhvervsmæssigt øjemed, herunder til udlejning."

    Konsekvensen af at udleje og derved ikke overholde havnereglementets fastsatte regler er i følge havnereglementets § 16, øjeblikkelig bortvisning fra klubben:  

    "Medlemmer, der ikke efterlever havnereglementet, kan bortvises fra klubben, jf. klubbens vedtægter § 6, stk. 3."

    Ved bortvisning menes her, at du udmeldes af klubben og skal fjerne din båd omgående. 

     

    Bare en lille kærlig reminder, så vi ikke behøver at udmelde flere af vores medlemmer :) 

    Bedste hilsner 

    Havnekontoret