Medlemsmøde i SK Lynetten den 6. september 2024.

47 fremmødte

Dagsordenen:

M5:

Formand Rahlf Nielsen redegjorde for, at der har været forskellige møde om Metroen, og at der nu foreligger en miljøkonsekvensvurderingsrapport for M5, og han vil gennemgå de væsentligste forhold der vedrører Sk Lynetten.

Der er lagt op til 2 løsninger – 1) En nordlige model fra Refshaleøen til Østerport, der vil koste 11 mia kr. og skal være færdig i 2045. 2) En sydlig model fra Københavns Havn til Refshaleøen, der vil koste 30 mia kr. og forventes færdig i 2035 og den nordlige del som anden fase færdig i 2045.

For strækningen Prags Boulevard til Refshaleøen beskrives 2 løsninger:

  • Overjordisk løsning med højbane eller dæmning
  • Boret tunnel

Ved den overjordiske løsning vil man fylde havnen op fra og med den vestlige side af bro 4 til og med bro 9. Der peges i rapporten på, at vi som afværgeforanstaltning kan få arealet mellem Østmolen og dæmningen – men arealmæssigt er det ikke tilstrækkeligt, da det område, der skal fyldes op er 40.000 Kvm og erstatningsarealet er 20.000 kvm.

Det fremgår videre, at nogle både også kan flyttes til Prøvestenen  (uden nærmere deltaljer).

Der argumenteres for den overjordiske løsning da den skulle have en laveredCo2 belastning. Rahlf har på et møde fået oplyst, at det drejer sig om 19.000 enheder ud af i alt 300.000 enheder.

Den videre proces fremgår af Rahlfs overhead.

Bestyrelsens forslag til høringssvar er fremlagt på hjemmesiden og vil blive færdigbearbejdet: Hovedsynspunktet er:

SK Lynetten peger fortsat på en tunnelløsning mellem Prags Boulevard og Refshaleøen som den korrekte løsning. Vi har tidligere peget på en forskydning af havnen mod øst som et alternativ ved etablering af en højbane, men denne løsning er med valget af en dæmning og bro som transportvej til opfyldning af Lynetteholmen hverken optimal eller attraktiv.

SK Lynetten har høj prioritet på en samlet havn – og evt. højbane foreslås rykket så langt mod vest som muligt (en bue uden om havnen).

Alle opfordres til at lave selvstændige høringssvar og sende til blivhoert.kk.dk | Frist en den 26. september.

Der var debat om forslagene og opfordring til at alliere sig med beboere fra Udsigten, som også vil yde pression for en tunnelløsning.

Status på forhandlinger med By og Havn

Der har været et møde den 3. september, hvor Rahlf, Søren og Bodil deltog.

By og Havn udtrykte, at de er interesseret i at bevare vores havn – og de  vurderer, at der er stor usikkerhed om den forelagte procesplan vedr. Metroen, da de mener der er ”andre problemer” på både Rådhuset og i Folketinget. Københavns Kommune er optaget af Metro – Staten er optaget af Østlig Ringvej – og der er ikke enighed om finansiering af Metroen.

I begyndelsen af det nye år er der formentlig klarhed over, hvordan sagen om metro står – og om der lægges op til en anlægslov, og By og Havn vil indkalde til forhandlinger om ny kontrakt. Det er tydeligt, at vi kan forvente en forøgelse af prisen.

Der var en drøftelse af, hvilke kreative løsningsmuligheder, der kunne bringes i spil, og dem vil bestyrelsen tage med i det videre arbejde. Herunder blev også nævnt det arbejde, vi indgår i med at sikre roere fra Københavns Havn mulighed for over bæring (eller kanal).

Evt.

Der blev rejst spørgsmål om forskellige forhold på havnen bl.a.  i masteskuret og på Bro 9.

Morgenmadammerne vil give gratis morgenmand lørdag den 14. september – hvor der vil være en slags ”workshop”, så man samtidigt kan få hjælp til at indsende høringssvar vedr M5.