Akvædukt:

Link til rapporten:

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l220/bilag/22/index.htm

 OG FØLGEBREV

SEJLKLUBBEN LYNETTEN

MARGRETHEHOLMS HAVN

Maj 2021                                                                                                                                                                     

Akvædukten slår klapbroen - på jordtransportvejen til Lynetteholm den bedste og billigste løsning!

Hollandsk rådgiver leverer dokumentationen

Alle – fra By & Havn over Københavns Kommune til

Folketinget og Transportministeren – har udtrykt et ønske om at bevare Margretheholms Havn og sikre fri sejlads ind og ud af havnen efter anlæg af jordtransportvejen til Lynetteholmen.

Problemet var alene at prisen for fri sejlads var for høj.

By & Havn mente i starten at fri sejlads ville koste 1 milliard eller mere.

Udfordret af Sejlklubben Lynetten nåede By & Havn senere frem til at fri sejlads på en akvædukt – en smal bro der fører vandet over jordtransportvejen - kunne ske for 323 millioner.

Sejlklubben Lynetten har sat spørgsmålstegn ved denne pris og blandt andet noteret at By & Havns rådgiver COWI ingen erfaring med akvædukter – ja, der findes faktisk ingen akvædukter i Danmark.

I Holland findes der i dag 29 akvædukter hvoraf de fleste er bygget indenfor de seneste år. Det samlede antal hollandske akvædukter vokser i dag næsten eksponentielt.

Sejlklubben Lynetten har derfor bedt den hollandske rådgiver Witteveen+Bos – som har erfaring fra mange af de hollandske akvædukter - om at se på muligheden for at bygge en Margretheholm Havneakvædukt.

Resultatet foreligger nu i form af vedlagte rapport ”Lynetten Aqueduct. Consideration of aqueduct for Margretheholm Harbour. 19 May 2021” som er bilagt dette notat og som er resumeret i det efterfølgende.

Resume af rapporten

Witteveen+Bos har i rapporten beregnet at en akvædukt for Margretheholm Havn kan bygges for 191 millioner og dermed markant mindre end skønnet fra By & Havn.

Helt svarende til Witteveen+Bos omfattende erfaring med akvædukter og klapbroer bliver akvædukten dyrere at anlægge – for Margretholm Havneakvædukten 87 millioner dyrere at anlægge – men de store udgifter til drift af klapbroen fjerner denne forskel over anlæggets levetid.

Efter 30 år er udgiften til anlæg plus drift den samme for klapbroen som for akvædukten.

Skal klapbroen eller akvædukten leve mere end 30 år er akvædukten således suverænt den billigste løsning.

Medtages over den korte levetid på 30 år, de samfundsøkonomiske tab i form af ventetider for lastbiler med fyldjord og kompensationen til sejlklubben, er akvædukten også suverænt den billigste løsning på den korte bane.

Witteveen+Bos forslag til en Margretheholm Havneakvædukt er blandt andet baseret på deres erfaringer med de tilsvarende hollandske akvædukter Margaretha Zelle, Eco-aquaduct Zweth en Slinksloot og Geeuwaquaduct, der i detaljer er beskrevet i rapporten og som har mange lighedspunkter med Margretheholm Havneakvædukten.

Erfaringen fra Holland og Witteveen+Bos er endvidere at skiftet fra klapbro til akvædukt historisk var for at sikre bilerne fri passage, men at akvædukterne i de seneste år i lige så høj grad er bygget for at sikre sejlerne fri passage.

En fremtidssikring hvor fritidsliv og turisme har en større og større betydning.

De mange akvædukter har også muliggjort en forsat hollandsk optimering af akvædukterne. Hvor de startede med for mange år siden at regne med at en akvædukt kostede 3 gange en klapbro er de nu nede på at en akvædukt kun koster 1,5 gange en klapbro - og de ser forsat mange muligheder for at kunne reducere denne faktor.

Med en faktor 1,5 er udgiften til akvædukten normalt billigere end udgiften til anlæg plus drift af en klapbro. Ja så meget billigere, at det i dagens Holland kan betale sig at erstatte en eksisterende klapbro med en akvædukt.

Wittenveen+Bos giver desuden i rapporten forslag til hvorledes man med simple - og også i Danmark- velkendte tekniker kan bygge akvædukten – herunder modsat bygningen af klapbroen kan sikre, at havnen er åben under hele byggeriet.

Det er Witteveen+Boss vurdering at akvædukten kan bygges på 1½ år og dermed med stor sandsynlig kan åbne samtidig med klapbroen. Endelig delagtiggør Witteveen+Bos os i deres store praktiske erfaring bl.a. med vandtætning af akvæduktens fuger.

Akvædukten er som fremhævet af Witteveen+Bos ikke dyrere end klapbroen (sågar på den lange bane billigere) og har derudover en række fordele i form af fri passage for lastbiler og sejlere, mindre støj og støv, at den ikke lukkes ved en eventuel påsejling og at den meget let kan forberedes for metro samt stormflodssikring.

For yderligere oplysninger kontakt:

• Formand for Sejklubben Lynetten: Airo Bjarking, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., +45 31 31 95 23
• Akademiingeniør Torsten Mølgaard, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., +45 21 45 54 78
• Witteveen+Boss. Lead engineer Arjan Luttikholt, , +31 6 20 47 39 23

Bestyrelsen har et klart mål
At bevare vores Klub og havn, Margretheholms Havn med fri adgang til og fra havet for alle.

Se vores høringssvar til Miljøkonsekvens rapporten om Lynetteholm her

Lynettenyt Januar 2021 HER

Møde med By og Havn   (log ind for at læse det hele)

Nødråb fra sejlere: Klapbro kan kvæle en af Danmarks største lystbådehavne

Sejlerne i Margretheholm havn ser ind i en dyster fremtid såfremt det netop udsendte udkast til anlægsloven for Lynetteholmen, bliver realiseret. Trafikministeren lægger op til at de 100.000 vis af lastvogne med jord skal køres over en dæmning som spærrer for adgang til havnen. En klapbro midt i dæmningen skal ganske vist sikre adgang til havnen aften, nat og weekend, men al erfaring tilsiger at havnen bliver kvalt. Margretheholms Havn er Danmarks største foreningsejede lystbådehavn. For at redde havnen har S/K Lynetten udarbejdet sit eget løsningsforslag med en bedre og billigere løsning.

Som det fremgår af det netop offentliggjorte forslag til anlægslov for Lynetteholmen, så skal en stor del af jordtransporten ske over en dæmning med klapbro, der ligger ret ud for indsejlingen til Margretheholms havn. Broen foreslås lukket for gennemsejling i dagtimerne hvilket stærkt forringer havnens benyttelse. Der er i forvejen stor mangel på havnepladser i København og den foreslåede løsning indebærer, sammen med andre elementer i Lynetteholms projektet, en drastisk forringelse af de samlede maritime muligheder i Øresundsregionen.

Siden S/K Lynetten, der driver Margretheholms havn, i december 2020 første gang hørte om den planlagte klapbro, er der blevet arbejdet i døgndrift på at få udarbejdet en alternativ løsning. Den alternative løsning er nu klar og består i at føre jordtransporterne under vandet i en såkaldt akvædukt. En sådan vil kunne sikre fri ind- og udsejling, og etableres langt billigere end den foreslåede klapbro, Udover fordelen for sejladsen vil den også reducere støjgener i området samt tillade adgang til Lynetteholmen døgnet rundt. Løsningen er forelagt By & Havn den 13. januar. Sejlklubben frygter dog, at de ekstremt korte høringsfrister for anlægsloven kan betyde at forslaget ikke når at blive undersøgt ordentlig.

“Vi har brug for en havn med fri ind- og udsejling, hvis vi skal bevare det unikke liv og den store aktivitet, der er omkring vores havn. Gennem s

nart 50 år har medlemmerne bidraget med 10.000 vis af arbejdstimer og sammen opbygget Danmarks største foreningsejede lystbådehavn. Vi har en unik historie som et folkeligt projekt og er et værdifuldt bidrag til København som en maritim by, som turistdestination og ikke mindst som et åndehul for lokalområdet på lang sigt,” Siger Airo Bjarking, formand for S/K Lynetten.

Klapbroens konsekvenser for havnen

Der er åbenlyse fordele ved at understøtte et levende nærmiljø med sejlere, sejlerskole, værft, butik, restaurant og badeliv. En levende havn vil have betydelig værdi for den nye bydel, bidrage til liv i lokalområdet og være en vigtig del af Københavns samlede rekreative tilbud.

Den foreslåede løsning med delvis lukning af havnen vil derimod kvæle havnen grundet det store umiddelbare konsekvenser for havnen store:

• Begrænset adgang til havnen ad søvejen kun aften og nat er ikke foreneligt med havnens aktiviteter som helhed; sejlklub-aktiviteter, praksis undervisning, fritidssejlads, gæstesejlere og søredning. Ca. 70 % eller godt 520 både vil ikke kunne passere klapbroen i lukket tilstand.

• Der forventes langt færre gæstesejlere, som bidrager til havnens (og Københavns) økonomi. Havnen har i snit 4.500 overnattende gæstebåde om året, hvilket svarer til 9-13.000 besøgende til lokalområdet.

• Erhvervene på havnen, restauranten, Bådservice (maritim butik) og værftet mister omsætning og og risikerer lukning

• Dansk Søredningsselskab som har station i havnen, får dårlige vilkår for assistance til nødstedte skibe i Øresund. De nærmeste søredningsstationer ligger i Helsingør og Køge.

• Maritim brændstoftankning, der i vidt omfang benyttes af gæster og bidrager, betydeligt til havnens økonomi bliver ligeledes ramt.
  

  Sejlerskolen, der underviser et stort antal børn og unge i sejlads, vil ikke kunne gennemføre store dele af deres praktiske undervisning.

• Begrænsninger på havnen, vil betyde medlemsnedgang og yderligere forstærke den store manglen på bådpladser i og ved København. FLID (Foreningen af Danske Lystbåde Havne) har ved seneste undersøgelse beregnet er der p.t mangler 1700 bådpladser i og omkring København. Alene i S/K Lynetten er der en venteliste på ca. 200 både der ønsker bådplads.

Samlet set frygter sejlklubben, at klapbroen - sammen med de øvrige gener fra Lynetteholmens byggeri med tiden vil betyde en reel lukning af Margretheholms havn som sejlbådshavn.

En alternativ løsning: Akvædukt med ramper

For at bidrage konstruktiv til en bedre løsning har S/K Lynetten i samarbejde med erfarne bro- og tunnelbygger ingeniører udarbejde

t et skitseforslag til en akvædukt- og rampeløsning der giver fri ud- og indsejling til havnen samtidig med at kørsel til Lynettehavnen vil være uhindret 24/7. Ydermere kan løsningen medvirke til højvandssikring af området.

Økonomisk vil etablering af akvædukt- og rampeløsningen ifølge de foreløbige beregninger være betydeligt billigere end etablering af en dæmnings- og klapbroløsning. Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger vil også være væsentlig lavere. Beskrivelse af projektet medsendt som bilag

Danmarks største foreningsejede lystbådehavn - værd at bevare

Margretheholms havn er en stor havn med aktivt erhvervsliv og aktivt foreningsliv. Sejlklubben har 1250 medlemmer fordelt på 740 både. Havnen er selvbygget og vedligeholdt af medlemmerne siden 1974.

Medlemmerne har gennem årene investeret mere end 50 millioner Kroner i bygning, udbygning og vedligeholdelse af havnen, samt titusindvis af frivillige arbejdstimer. For leje af vandarealet har S/K Lynetten betalt mere end 40 millioner kroner i leje til først Københavns Havn og senere By & Havn, uden at selskaberne har taget del i investeringerne. Den har et aktivt klubliv og varetager både praktisk og teoretisk sejleruddannelse. Desuden kommer værftsservice og maritim butik hele København til gode. Og på grund af havnens attraktive beliggenhed, er der mange gæstesejlere i sommerhalvåret

.

Se vores helt unikke historie
Vi er rigtig glade for vores hyggelige havn, og vi kan også godt lide at få gæster - ligesom vi selv glæder os over at besøge andre havne. Hvis du besøger os, vil du sikkert gerne vide lidt om os, HER, inden du tager afsted.