Møderesumé
Skurvognsmøde vedr. Lynetteholm og transportvej til modtagestation.
Start 16.00 – slut 17.30
Til stede: Jan Krøyer Pedersen, By&Havn – ordstyrer
Kvinde? By&Havn – tog notater, men udsender ikke referat
Projektleder COWI
Projektleder Munck, Ulrik Andersen
Projektleder Årslev
Ca. 10 personer fra S/K Lynetten og et par stykke «udefra». Ingen presse.
Resumé:
Jan indledte med at sige, at der ikke var nogen dagsorden eller præsentation fra deres side. De ville lytte til vores spørgsmål og svare efter bedste evne.
Gennemsejling:
Spørgsmål: hvad er afstanden mellem stålrørene på ledeværkerne i brofaget?
Svar: 12 m. Den bliver en lille smule mindre, da der monteres gummefenderlister på begge sider!
Spørgsmål: Bliver der mulighed for at kajakker og andre små fartøjer kan sejle igennem det sydlige brofag?
Svar: Som udgangspunkt bliver der gennemsejling forbudt under dette brofag.
Kommentarer: Det blev fra flere sider fremhævet, at det var et stort ønske, da det ville øge sikkerheden for afvikling af gennemsejlingstrafikken
Ventebroer:
Spørgsmål: Hvornår kommer ventebroerne?
Svar: De forventes at være på plads inden jul.
Spørgsmål: Hvor placeres de to ventebroer?
Svar: De placeres nogenlunde som ønsket af S/K Lynetten. 2 stk. 15 m lange flydebroer på østsiden og 2 på vestsiden. De fastgøres hver til 3 pæle på broernes ”ydersider”. De har et fribord på 47 cm. Er forsynet med mange fortøjningsklamper, lys på pælene og redningsstiger. Det vil sige 4 til 6 både ved hver flydebro.
Kommentarer: Hvis det viser sig, at der er større behov for ventepladser på østsiden i forhold til vestsiden, kan man så flytte en flydebro fra vest til øst?
Svar: Hvis der er et større behov på østsiden, vil man nok hellere indkøbe en ekstra bro til østsiden.
Kommentar: Vi bør have en evaluering af behov efter et stykke tid – ikke noget klart svar på dette. Det skal vi følge op på!
Broåbning
Spørgsmål: Hvornår kommer broen i ”drift”?
Svar: Det forventes, at jordkørsel påbegyndes i april 2023, hvor broåbningstiderne så vil træde i kraft. Ind til da, vil broen være åben.
Spørgsmål: Er der en plan B i tilfælde af at broklappen ”strejker”?
Svar: Der er ingen plan B – kan ikke løftes op med en kran. Det er en meget driftssikker konstruktion.
Spørgsmål: Der er to hydraulikcylindre til at åbne og lukke broen. Kan det gøres med en enkelt cylinder?
Svar: I princippet ja, men man vil næppe gøre blive anvendt.
Spørgsmål: Broen vil blive lukket, hvis middelvinden bliver over 20 m/s?
Svar: Ja – men det er meget sjældent tilfældet. Hvad, hvis der er en nødsituation?
Svar: Så må den nødstedte finde en anden havn i området.
Indsejlingsforhold til gennemsejlingsområdet
Der blev fra flere sider givet udtryk for bekymring for oversigtsforhold – specielt ved indsejling fra øst mod vest.
Spørgsmål: Vil det være muligt at flytte de sydlige, røde bøjer mere mod syd, så oversigtsforholdene bliver bedre samt at det bliver muligt for et indadgående fartøj at vige – dreje rundt – for et udadgående fartøj?
Svar: Ikke noget klart svar – der skal fortsat være plads til arbejdsfartøjer ved kaj 25. Kajen ud for Blok 4 – det nye træfliskraftværk. Kajanlæg Kaj 25 – se ovenfor – vil blive anvendt af arbejdsfartøjer ind til perimeter for fase 2 er færdig. Dette arbejde forventes påbegyndt september 2023 og vare 2 – 3 år. Kajanlægget ved B&W dokporten skal anvendes til pramning af jord til Lynetteholmen. Den vil være i drift indtil fase 2 området er fyldt op ~ 2070!
Vandgennemstrømning:
Spørgsmål: Er der planer om at åbne en kanal fra den vestlige ende af Margretheholms havn til Inderhavnen?
Svar: Ikke umiddelbart.
Spørgsmål: Hvorfor er der ikke etableret gennemstrømningsrør i Dæmningen for at forbedre vandudskiftningen i Havnen?
Svar: DHI (Dansk Hydraulisk institut) har beregnet at det ikke er nødvendigt. Spørgsmål: Kan der etableres gennemstrømningsrør senere? Svar: Ja, men det bliver dyrt.
Afvanding af kørevej mm.
Der bliver etableret afvandingsbrønde 11 stk. langs hele kørevejen fra prøvestenen til Refshaleøen. Det forurenede vand vil blive ledt gennem sedimentfiltre, inden vandet ledes ud i havet. Der etableres hjulvask ved jordmodtagestationen på Refshaleøen således at lastbilerne får vasket hjul når de forlader jordmodtagestationen.
Stort og småt:
Spørgsmål: Vil der komme flere Skurvognsmøder?
Svar: Ja, der er planlagt et møde 1. mandag i december. Derefter ikke flere – medmindre der udtrykkes behov Herfor.
Broens navn? Forslag – lav en konkurrence – det er under overvejelse!
Brovandring? Hvis vi kan stille med 20+ interesserede stiller By&Havn gerne op.
Referent Rahlf