Kære medlemmer
Som nogle af jer har hørt, forsøger vi at få ryddet op, når det gælder forladte både i havnen.
Efter flere påbud til ejerne om, at deres både skal forlade havnen, og intet har hørt ved flere af dem, har vi ifølge stk. 2.16 i standardreglementet for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne, nu retten til at bortskaffe dem for ejerens regning.
Inden vi gør dette, vil vi dog lige forsøge at få fat på ejerne en aller sidste gang, i håb om at få lavet en ordentlig aftale med dem, inden de mister deres båd.
Det drejer sig om disse både i havnen:
Bådtype Navn på båd
Bandholm 28 Wilhemine
Sagitta 35 Santé
Granada 31 Wild Turkey
Motiva 39 Cajo
Solus 29 Afrodite
Contessa 25
Så hvis der er nogen af jer, der kender til ejeren af en eller flere af disse både og evt. kan få kontakt til dem, vil vi sætte utrolig stor pris på det, så ejerne har mulighed for at fjerne deres både, inden vi bortskaffer dem.
S.U. er d. 10. marts, herefter bortskaffer eller sælger vi bådene.
De bedste hilsner
Havnekontoret