Forslag
Vedtægtsændring vedr. disponering af midler fra hensættelseskontoen for renoveringsarbejder:
Der tilføjes en note under Vedtægternes §8 punkt 6:
Behandling af indkomne forslag: Her kan forslag til disponering af midler fra Hensættelseskontoen for renoveringsarbejder fremsættes: renoverings- og vedligeholdelsesopgaver for Havnen inkl. landareal og materiel samt bygninger og installationer: Forslag skal indeholde beskrivelse, begrundelse og budget.
Baggrund
På generalforsamlingen i 1997 blev der fremlagt og vedtaget et forslag om at starte en opsparing til renovering af det øst/vestgående landfæste. Begrundelsen var, at dele af landfæstet var skredet ud og man frygtede et større renoveringsprojekt medtilhørende store omkostninger i forbindelse med reetablering af landfæstet. Opsparingen bestod i et særskilt renoveringskontingent på 2* 50 kr. årligt. Beløbene blev hensat på en konto for renoveringsarbejder. Renoveringskontingentet har varieret over årene fra 2* 50 kr. op til 2*400 kr. årligt. Der er i nogle år også blevet overført den udisponerede del af årets overskud til Hensættelseskontoen for renoveringsarbejder. For tiden er renoveringskontingentet på 2*200 kr. årligt. Der er over årene opsparet mere end 10 mio. kr. på kontoen og der er brugt mere end 6 mio. kr. fra kontoen. Der er i årets regnskab et indestående på kontoen på over 3 MIO DKK – se regnskab.
Eksempler på disponering af beløb fra Renoveringskontoen: bådhåndteringssystem (søjlekran og bådvogn), Renovering af bro 8, udskiftning af kølekapacitet og opvaskefaciliteter i køkkenet, nye udendørs møbler, udskiftning af el-system på broerne mm. Der er også en del forslag, der er blevet nedstemt.
Bestyrelsen ønsker med forslaget at få formaliseret disponering af beløb fra Renoveringskontoen som beskrevet i ovenstående vedtægtsændring.
Forslagsstiller: Bestyrelsen