Lynettens Sejlerskoles program for 2025

Det er sejlklubbens formål er at fremme medlemmernes sammenhold og kendskabet til sejlsporten og dens forsvarlige udøvelse, og derfor driver vi en sejlerskole.

Lynettens sejlerskole tilbyder undervisning i praktisk sejlads i perioden fra maj til og med september, og i teoretisk undervisning i vinterperioden.

Kursus i praktisk sejlads.

Vores kursus i praktisk sejlads foregår med henblik på erhvervelse af duelighedsbevis

Vi har en gruppe af erfarne instruktører, og der sejles en gang ugentlig og træningen er fra 17.00-21.00. Vi fordeler eleverne på bådene så der vil være 3 elever på hver båd. Vi tager hensyn til, at par kan træne den samme aften, men ikke på den samme båd.

Elever og instruktører kan mødes på tværs af bådene efter endt sejlads, og der kan opstå snak om sejladsen og de opgaver/oplevelser eleverne har haft– eller man kan bare evaluere og drikke en kop kaffe.

Vi starter kurset med et intromøde den 8. april kl. 19.00-21.00, som er obligatorisk.

Derudover skal eleverne deltage i klargøring af bådene lørdag 11. april og søndag 12. april; hvor vi blandt andet rengører og polerer bådene inden de bliver søsat.

Lørdag 26. april deltager eleverne i rigning; hvor vi sætter master og sejl på.

Kurset starter i uge 18, hvor man mødes på ”sin” båd og bl.a. lærer om knob og stik, og selve sejlkurset starter i uge 19.

Der vil i perioden være en kapsejlads, mere om det senere.

Derudover arbejder vi med, at der tilbydes en natsejlads 5-6. september.

Den 27. og 28. september er den praktisk prøve med en censor godkendt af Søfartsstyrelsen, og når du også har bestået den teoretiske del, kan du erhverve dig et duelighedsbevis.

Hvis du er interesseret i at deltage i praktisk sejlads, skal du vide, at det er en betingelse at man er medlem af sejlklubben. Derudover forventer vi at eleverne møder hver gang i sejlklubben af hensyn til medkursister og instruktør. Hvis du ikke er medlem, skal du derfor kontakte kontoret for at blive medlem, for du skal bruge dit medlemsnummer, når du tilmelder dig. Er du gift eller samlevende med et medlem, kan du blive ”familiemedlem”. Prisen for deltagelse er 2470 kr. Vil du vide mere, kan du sende os en mail.

Tilmelding skal ske via klubbens hjemmeside/Sejlerskole/tilmeldinger.

Når du tilmelder dig, vil vi bede om lov til at dele din tlf.nr og email med øvrige kursister. Hvis du ikke ønsker det, bliver det naturligvis respekteret.

Trim og Rutine

For medlemmer, der allerede har duelighedsbevis, har vi et tilbud om rutinekursus og trim af sejlbåd. Kurset skal ses som et videregående kursus.

Kurset har til formål at gøre dig bedre til både at optimere din sejlads og evt. at kunne deltage i kapsejlads.

Mange sejlere holder sig sikkert tilbage for at tilmelde sig kapsejlads, og gør sig mange tanker om ”hvad nu hvis” – men kom over denne hurdle, og bliv i det hele taget en dygtigere sejler. Det vil være muligt i undervisningsforløbet også at komme ud at sejle i klubbens J 70.

Der er praktisk undervisning en gang om ugen fra maj til september (minus ferie i juli).

Tilmelding sker på hjemmesiden/sejlerskole/tilmeldinger. Der er kun et begrænset antal pladser.

Hvis du er interesseret i at deltage, skal du vide, at det er en betingelse at man er medlem af sejlklubben, og at vi forventer at man møder hver gang, selvom der ikke ”lurer” en praktisk prøve. Vi opfordrer til, at det – af hensyn til medkursister og instruktør – prioriteres at møde op hver gang.

Hvis du ikke er medlem, skal du derfor kontakte kontoret for at blive medlem, for du skal bruge dit medlemsnummer, når du tilmelder dig. Er du gift eller samlevende med et medlem, kan du blive ”familiemedlem”. Prisen for deltagelse er 2070 kr.  Vil du vide mere, kan du sende os en mail.


Tilmelding skal ske via klubbens hjemmeside/Sejlerskole/tilmeldinger.

Når du tilmelder dig, vil vi bede om lov til at dele din tlf.nr og email med øvrige kursister. Hvis du ikke ønsker det, bliver det naturligvis respekteret.