05-06-2024/RN
Dette er et klip fra Metroselskabets invitation til infomøde den 17. juni
Sidste år besluttede Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og staten, at Metroselskabet skulle igangsætte en vurdering af miljøkonsekvenserne af en mulig M5, og nu foreligger der en samlet miljøkonsekvensrapport.
Miljøkonsekvensrapporten undersøger både en sydlig løsning, der går fra København H over Amager til Østhavnen og videre til Østerport, samt en nordlig løsning, der går fra Østerport til Lynetteholm. Det er Metroselskabets ejerkreds, som beslutter om og i givet fald hvilken metrolinje, der skal anlægges.
Miljøkonsekvensrapporten behandles først af Økonomiudvalget og siden Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og er i den forbindelse offentligt tilgængelig fra 4/6 som en del af denne dagsorden: Offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering og udkast til § 25- tilladelse til M5 | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Det forventes, at Borgerrepræsentationen på sit møde den 20. juni beslutter at sende rapporten i offentlig høring fra 1. august til 26. september 2024.
Om miljøkonsekvensvurderingen:
Oplægget er kort, men der er over 1000 sider bilag!
Jeg har skimmet en del af materialet:
Hvis den sydlige løsning vælges, ser det således ud:
Der er 2 scenarier for vores havn:
- En viadukt over havnen mellem bro 4 og 5. I tilfælde af den løsning vil de opfylde området fra bro 4 til og med bro 9. Enten midlertidigt eller permanent.
Som erstatning for de tabte havnepladser, vil man anvise pladser i Prøvestenshavnen og uddybe mellem Østmolen og brodæmningen, så der kan anlægges flydebroer i det område. Flere steder antydes det, at By&Havn vil overtage havnen og anlægge flydebroer overalt! (Det giver mening i forhold til deres tøven i forbindelse med ny kontrakt). DEt følger vi op på!
I forbindelse med viaduktløsningen vil der blive etableret et stort arbejdsområde som vil påvirke en stor del af vores landområde!
- Alternativ 2 er en boret tunnel under vores havn. Det vil stort set ikke give nogen påvirkninger.
Nedenfor nogle klip fra rapporten – der omhandler en højbro.
Offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering og udkast til § 25- tilladelse til M5
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til at sende miljøkonsekvensrapport for metrolinje M5 med tilhørende udkast til § 25-tilladelse i offentlig høring. Samtidig orienteres der med denne indstilling om resultaterne af undersøgelse af de nødvendige anlæg for at koble M5 til en eventuel kommende Øresundsmetro og perspektivanalysen af at lukke M5 som en metroring.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at godkende miljøkonsekvensrapport for metrolinje M5 med tilhørende udkast til § 25-tilladelse med henblik på udsendelse i offentlig høring i otte uger,
- at afrapporteringen ”M5 Safeguarding for Øresund Metro - Concept Design” tages til efterretning, jf. bilag 3,
- at afrapporteringen ”Perspektivanalyse af de økonomiske og trafikale effekter ved at lukke M5 som en metroring” tages til efterretning, jf. bilag 4.
Problemstilling
På baggrund af ansøgning fra Metroselskabet, besluttede Borgerrepræsentationen den 25. august 2022, at Økonomiforvaltningen skal igangsætte en miljøvurderingsproces for metrolinje M5.
Københavns Kommune er myndighed for den del af projektet, der ligger i Københavns Kommune, og Trafikstyrelsen er myndighed for den del af projektet, der ligger i Københavns Havn. Efter miljøvurderingslovens § 25 skal myndighederne træffe afgørelse og give tilladelse til anlægsprojektet. Afgørelsen træffes på grundlag af ansøgningen, miljøkonsekvensrapporten, evt. supplerende oplysninger, resultaterne af høringerne og myndighedens begrundede konklusion.
Metroselskabets ejerkreds – Transportministeriet, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune – godkendte april/maj 2023, at afgrænsningen af miljøkonsekvensrapportens indhold sker på grundlag af linjeføring fra København H via Amagerbrogade Syd til Lynetteholm med en forlængelse til Østerport. Økonomiforvaltningen sendte i forlængelse heraf den 9. maj 2023 Trafikstyrelsens og kommunens afgrænsningsudtalelse vedrørende udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport for metrolinje M5 til Metroselskabet. Afgrænsningsudtalelsen fastlægger, hvilke miljøtemaer der skal behandles i rapporten.
Metroselskabet har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport, der indeholder en beskrivelse af de miljømæssige påvirkninger ved anlæg og drift af metrolinje M5. Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet på baggrund af indholdsmæssige krav i miljøvurderingsloven, herunder Trafikstyrelsens og kommunens afgrænsningsudtalelse. Miljøkonsekvensrapporten er vedlagt som bilag 1.
Ejerkredsen kan efterfølgende træffe beslutning om at anlægge en kortere linje end angivet i miljøkonsekvensrapporten, som beskriver de mest vidtgående miljøkonsekvenser ved anlægsprojektet.
Miljøkonsekvensrapporten skal nu i otte ugers offentlig høring sammen med Københavns Kommunes udkast til § 25-tilladelse, som er vedlagt som bilag 2.
Borgerrepræsentationen besluttede på mødet den 4. maj 2023, at der, udover en miljøkonsekvensvurdering af den besluttede linje, skulle gennemføres en belysning og miljøvurdering af de nødvendige anlæg for at koble M5 til en eventuel kommende Øresundsmetro, samt en perspektivanalyse af muligheden for at lukke M5 som en metroringlinje med stationer mellem København H og Østerport station. Resultaterne af begge analyser foreligger nu, og er vedlagt som bilag 3 og 4.
Løsning
Miljøkonsekvensvurdering
Efter miljøvurderingsloven skal en bygherre før etablering af projekter omfattet af lovens bilag 1 og 2, som kan forventes af få væsentlige indvirkninger på miljøet, fremlægge en miljøkonsekvensrapport, som blandt andet skal indeholde en beskrivelse af projektets forventede væsentlige indvirkninger på miljøet.
Formålet med miljøvurderingsloven er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn i tilladelse til projekter. Miljøvurderingsloven indeholder ikke materielle krav til miljøbeskyttelsen, men er procesregler, som stiller krav til sagens oplysning og om høring af berørte myndigheder og offentligheden og forudsætter en vurdering og stillingtagen til de påviste miljøpåvirkninger. Reglerne skal sikre, at der træffes beslutning på et oplyst grundlag.
I miljøkonsekvensrapporten er der redegjort for trafik, støj, vibrationer, luftkvalitet, rekreative forhold, menneskers sundhed og sikkerhed, klimapåvirkning og CO2-aftryk, grundvand, overfladevand, biodiversitet, flora og fauna, landskab og visuelle forhold, kulturarv og arkæologi, forurenet jord og affald. Miljøpåvirkningerne er vurderet i forhold til et referencescenarie, som er den situation der vil være i området, hvis M5 ikke anlægges. Referencesceneriet er fremskrevet til 2035, som er det tidligst mulige åbningsår for den første strækning af M5. For vurdering af driftsfasen er referencescenariet fremskrevet til 2070.
Projektet
Metrolinje M5 består af ca. 12 til 14 km dobbelttunnel, ca. 4-5 km højbane, og ca. 1 km ramper samt en lang række underjordiske konstruktioner i form af stationer, skakte og afgreningskamre. Hvor strækningen føres på højbane, vil stationerne være højbanestationer. M5 består af i alt op til 10 metrostationer fra København H over Amager og Lynetteholm til Østerport. M5 skal have et kontrol- og vedligeholdelsescenter (KVC) på den sydlige del af Prøvestenen.
I miljøkonsekvensrapporten beskrives to løsninger, som benævnes henholdsvis sydlig og nordlig løsning:
- Den sydlige løsning omfatter hele strækningen fra København H til Østerport og består af to etaper. Første etape udgør strækningen fra København H til Refshaleøen (forventet åbningsår 2035). Anden etape udgør strækningen fra Refshaleøen til Østerport (forventet åbningsår 2045).
- Den nordlige løsning omfatter kun strækningen fra Østerport til v/Lynetteholm S (forventet åbningsår 2045).
Oversigt over linjeføring, stationer og skakte for de forskellige løsninger og varianter af M5 fremgår af bilag 1. Desuden indeholder bilag 1 en nærmere beskrivelse af de to løsninger med forskellige varianter.
Metroselskabets ejerkreds – staten, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune – har endnu ikke truffet beslutning om, hvilken løsning der skal realiseres, herunder mulige etapedelinger.
Miljømæssige påvirkninger
Sammenfattende er det Økonomiforvaltningens vurdering, at M5 kan anlægges og driftes uden uacceptable påvirkninger på miljøet og omgivelserne med de i projektet beskrevne forudsætninger, afværge- og overvågningsforanstaltninger samt de i udkastet til § 25-tilladelse nævnte vilkår.
Forvaltningen vurderer, at de negative miljømæssige påvirkninger i anlægsfasen samlet set opvejes af M5’s positive miljømæssige påvirkninger, herunder særligt at M5 i sig selv er et materielt gode, da den øger tilgængeligheden til og fra en række bykvarterer og forbedrer bevægelses- og pendlingsmulighederne på tværs af byen. Derudover understøtter M5 også mulighederne for på sigt at kunne skabe byudvikling i Østhavnen. Forvaltningen anbefaler derfor, at miljøkonsekvensrapporten og det tilhørende udkast til § 25-tilladelse sendes i offentlig høring i otte uger.
Miljøkonsekvensrapporten viser, at de væsentligste påvirkninger på miljøet er:
- Trafikale påvirkninger i anlægsfasen, herunder tilkørsel med op til 15-20 lastbiler i timen til alle byggepladser i de travleste perioder i anlægsperioden.
Konkrete afværgetiltag, herunder trafikomlægninger og trafiksikkerhedsmæssige tiltag, skal sikre trafiksikkerheden og den bedst mulige trafikafvikling i anlægsfasen.
- Støj omkring byggepladser i en flerårig anlægsperiode, herunder perioder med en betydelig støjbelastning af omgivelserne på over 70 dB i dagtimerne og i visse perioder over 60 dB i aftentimerne og 55 dB i nattetimerne.
Miljøkonsekvensrapporten viser, at der vil kunne forekomme overskridelse af støjgrænseværdierne ved 10 ud af 14 byggepladser i dagtimerne og ved 7 ud af de 14 byggepladser om natten. Ved følgende lokationer vurderes påvirkningen at være stor, da støjoverskridelserne forventes at vare mere end ét år: København H, Bryggebroen, Amagerbrogade Syd, Jenagade og Østerport i dagtimerne samt Vester Søgade, København H, Bryggebroen, Røde Mellemvej, Amagerbrogade Syd, Jenagade og Østerport om natten.
Det forventes, at Transportministeriet udsteder byggeplads- og nabopakkebekendtgørelser efter samme model som ved Cityringen og Nordhavns- og Sydhavnsmetroen. Bekendtgørelserne forventes at fastlægge særlige støjgrænseværdier for projektet og vil udgøre det retlige grundlag for at udbetale kompensation for overskridelse af disse støjgrænseværdier.
- Påvirkningerne på de rekreative forhold i anlægsfasen som følge af inddragelse af byrum til byggepladser.
De største påvirkninger i anlægsfasen vurderes at være ved Margretheholm Havn, hvor den inderste del af havnen fyldes op midlertidigt, med mindre strækningen opføres som tunnel. Derudover inddrages dele af Sundbyøster Plads, Lergravsparken og Østre Anlæg i anlægsfasen, og festivalområde på Refshaleøen indskrænkes. Københavns Gokartbane skal sandsynligvis lukkes, og Copenhagen Cablepark skal lukke, hvis nordlig løsning gennemføres pga. tekniksporet.
- Evt. permanent påvirkning på de rekreative forhold i Margretheholm Havn, hvis opfyld gøres permanent, idet lystbådehavnen bliver mindre. Der etableres dog i videst muligt omfang erstatningsbådepladser, ved Prøvestenen Syd og i den østlige del af Margretheholms Havn, som kompensation derfor.
- I forbindelse med Kontrol- og Vedligeholdelsescentret (KVC) kommer byggepladsen til at strække sig fra et areal på Prøvestenen, over Prøvestenskanalen og frem til Amager Strandvej. Virksomheder på arbejdsareal og areal til KVC vil få inddraget areal og bliver delvist eller helt eksproprieret. Det forventes, at områdets virksomheder, herunder risikovirksomheder, kan opretholde deres aktiviteter både i anlægsfasen og i driftsfasen.
- I anlægsfasen vil der lokalt kunne forekomme væsentlige påvirkninger på flora, fauna og biodiversitet. På Margretheholm vil et grønt areal blive inddraget, såfremt højbaneløsningen vælges. Ved kontrol- og vedligeholdelsescentret på Prøvestenen kan der under anlægsfasen opstå egnede leve- og ynglesteder for bilag IV-arten grønbroget tudse i form af hjulspor eller andre vandfyldte lavninger. Som afværgeforanstaltning etableres erstatningsbiotoper ved fældning af flagermusegnede træer på Margretheholm og etablering af både erstatningsbiotoper og paddehegn på Prøvestenen og andre arbejdsområder, hvor arter som grønbroget tudse tidligere er fundet. Der gennemføres overvågning af bl.a. paddernes vandring og om paddehegnene er funktionelle under hele anlægsfasen samt af områdets ynglefugle fx i form af ynglefugletællinger hvert andet år.
- En klimapåvirkning fra anlæg af metroen på mellem 153.00-394.000 tons CO2-ækvivalenter i løbet af en periode på 8 år.
Klimapåvirkningen afhænger af, hvilken løsning og varianter der gennemføres. Anlæg af sydlig løsning udleder på grund af længere linjeføring mere CO2 end nordlig løsning og borede tunneller har større klimaaftryk end højbane. Udledningen i driftsfasen vurderes at være lav.
- En varig landskabelig påvirkning i driftsfasen, særligt på strækninger med højbane, da det vil være et dominerende element i landskabet og skabe en grad af visuel uro pga. metroens bevægelse.
Planforhold
Det bemærkes, at det er en forudsætning for at meddele § 25-tilladelse til et projekt, at projektet er i overensstemmelse med det gældende plangrundlag. Anlæg af M5 er ikke i overensstemmelse med Fingerplan 2019 og gældende kommune- og lokalplanlægning. Det betyder, at § 25-tilladelsen først kan meddeles, når Folketinget har vedtaget en anlægslov for M5, som indeholder bestemmelser, som tilsidesætter og evt. træder i stedet for gældende bestemmelser i Fingerplan 2019 og gældende kommune- og lokalplanlægning som er en hindring for den arealanvendelse mv., der er forudsat for anlæg af M5.
Før anlægslov om Metro M5 kan fremsættes, forventeligt foråret 2025, skal Borgerrepræsentationen godkende miljøkonsekvensrapport og §25 tilladelse. Det er derudover en forudsætning for anlægsloven, at Metroselskabets ejerkreds har truffet beslutning om linje, stationer, etapedeling og løsninger i øvrigt, der ønskes gennemført.
Det forventes, at Borgerrepræsentationen på sit møde den 20. juni beslutter at sende rapporten i offentlig høring fra 1. august til 26. september 2024.
