Læs talen fra jubilæumsreceptionen d. 3. april 2025 her.


Velkommen Kære alle gæster og medlemmer til sejlklubben Lynettens 50-års Jubilæumsreception.

Vi er rigtige glade for at se så mange medlemmer og gæster her på den for os store dag!

For 50 år siden mødes 37 personer i Sundby Sejlforening med det formål at stifte en ny sejlklub. Det blev til en stiftende Generalforsamling og dermed dannelsen af Sejlklubben Lynetten. Blandt ildsjælene var Sundby Sejlforenings formand Hans Guldager, vognmand Preben Jacobsen, Reinhard Hansen, Mogens Pedersen og mange flere.

Baggrunden var stor mangel på bådpladser - ikke kun i Sundby, men i hele det københavnske område. Men jeg kommer tilbage til historien senere.

(Jeg minder om, at på det tidspunkt var Sundby Sejlforening omkring 50 år gammel!)

Men vi har rettet an med lidt og spise og drikke oppe i vores lokaler ovenpå – så fortæller jeg lidt mere om Klubbens historie og fremtid!

Som nævnet blev Klubben etableret af 37 personer får 50 år siden:

Vi har søgt efter medlemmer, som var en del af de 37, som var med til den stiftende Generalforsamling 3. april 1975 – som dermed kan fejre 50-års jubilæum som medlem af Sejlklubben Lynetten. Vi har fundet én: Medlem nr. 17 - Georg Lok vil du komme herop og modtage den første 50-års nål:

jubilaeum2025-50aars-naal.png

Tillykke Georg.

Du har fortalt mig, at du var med til at bygge vores første Klubhus, der var en allerede den gang var en gammel barak fra Besættelsestiden, som havde stået der, hvor Udenrigsministeriet nu ligger og som medlemmerne havde fået fingre i. Så Preben satte dig og andre til at genopbygge barakken, vores første Klubhus, kaldet Masteskuret. Som i øvrigt stadig står der og er en del af Lynettens Bådservice.

jubilaeum2025 historie 01

Klubben var nu etableret men havde ikke nogen havn:

Man var i kontakt med myndighederne, herunder forsvarsminister Orla Møller om at overtage    Lynettehavnen (som varen del af Lynettefortet). Søværnet var i færd med at nedlægge fortet og Folkene bag den nye Sejlklub fik et uformelt et tilbud om at købe Lynettehavnen. Der var imidlertid også andre, der var interesseret i Lynettehavnen, bl.a. Københavns Kommune og det endte med, at Miljøministeriet lejede havnen for en periode på 4 til 5 år.

Men selv om Lynettehavnen ikke blev vores, så lagde den altså navn til vores Klub, Sejlklubben Lynetten og dermed også vores stander, som blev designet af Medlem nr. 1 Reinhardt, der beskriver symbolikken således: Øverst den lyseblå sommerhimmel over det mørkeblå hav, det hvide L er Klubbens initial og Lynet symboliserer den fantastiske fart som vi arbejdede med.

Stander:

jubilaeum2025 historie 02

Efter planen om at købe Lynettehavnen var gået i vasken, satte man projekt havn på standby og begyndte at lede efter et nyt sted. En god forbindelse i Borgerrepræsentationen kontakter Reinhardt og fortæller om et havneprojekt som Københavns Kommune og Havnevæsnet har i ”skuffen”. Havneprojektet er beliggende mellem B&W og Kraftværkhalvøen også kaldet Margretheholms bugten.

jubilaeum2025 historie 03

På et møde i Magistraten bliver det den 24. juni 1976 besluttet – med én stemmes flertal, at etablering og drift af Havnen skal forestås af lokale klubber. Det ender med, at Sejlklubben Lynetten løber med hele projektet.

Man udarbejdede et projekt havn og i Margrethebugten til 700 både. Projektet blev forelagt Amagerbanken som mente, at det ville koste 4,2 mio kr. dvs. 6000,- kr for en havneplads. Det var mange penge, så Amagerbanken indvilgede i, at medlemmerne kunne låne pengene i Banken og afdrage dem med 200,- om måneden.

jubilaeum2025 historie 04

Det blev besluttet, at man som kommende ”havnepladsejer” også skulle erlægge 80 pligttimer til opbygning af havnen. Det var altså medlemmerne selv, der byggede havnen og dette byggefællesskab var med til at skabe Lynettenånden som jo stadig eksisterer.

Det gør de 80 pligttimer også: de skal erlægges sammen med et kontant indskud når man skal have en plads i Havnen.

jubilaeum2025 historie 05

Hvordan man byggede havnen kan i se på plancherne her rundt om: hårdt arbejde, manuelt, men også med maskiner – men alt i alt et fantastisk projekt, der viser hvad ildsjæle, sammenhold og Lynetteånd kan frembringe og fastholde!

 

Vores Fremtid:

Vores gamle kontrakt fra 1991 (2001) er stadig gældende: vi har nu 2 års opsigelse med en måneds varsel!

Hvorfor har vi ikke bare fået den fornyet og forlænget?

Det er der 2 svar på – men det største er – København vokser. Det ønsker København og dens borgere/politikere ikke mindst!

  1. Lynettenholmen – en kæmpe kunstig ø ud for Trekroner – et projekt til mega mange milliarder der skal skabe plads til 50000 københavnere. Det kræver transport af flere tusinde tons jord dagligt over en dæmning ud til den kommende ø. Vi kæmpede hårdt for at få en aquadukt i stedet for en bro foran vores havn. Det lykkedes ikke. Men alligevel: mange tak til Peder og Torsten for deres kæmpe indsats på det projekt!
  2. De mange mennesker skal fem og tilbage. Det kræver transportmuligheder – helst miljørigtigt – og en Metro er helt sikkert en god løsning.

Det bringer os frem til Metro M5

jubilaeum2025 metro

Den har skabt usikkerhed om vores fremtid: hvor og hvornår skal den anlægges?

Regeringen og Københavns Kommune indgik den 28. marts en aftale om finansiering en kommende metro M5 til Lynetteholmen og en østre ringvej.

Aftalen kort:

M5 anlægges i to etaper. Første etape anlægges som boret tunnel fra København H til v/Prags Boulevard med forventet idriftsættelse i 2036. Anden etape anlægges som en højbane fra Prags Boulevard til Lynetteholm N og forventes idriftsat i 2045 – altså hen over vores havn.

Det betyder, at vores havn ikke bliver berørt af M5 metrobyggeri de første mange år.

Vi holdt i mandag den 31. marts møde med By&Havn om fornyelse af vores lejeaftale. Her blev det indikeret, at vi får mulighed for en kontrakt med 10 – 15 års varighed. De egentlige kontraktforhandlinger går i gang inden længe.

Det fremgik også klart at By&Havn – og selskabet sammen med REDA, fortsat har store Byudviklingsplaner for området – det kommer formodentlig til at betyde, at en stor del af vores nuværende landareal bliver en  del af deres Byudvikling - på sigt. Vi talte også om muligheder for havneanlæg østpå og spejlvending over mod Kraftværksøen. Men det er altså noget der ligger mere en 10 år ude i fremtiden.  

Det bliver mange udfordringer i både i den nære fremtid men også på længere sigt – så når vi kommer her om 25 år, så ser området her helt anderledes ud.

Fortsat god eftermiddag.

Rahlf

jubilaeum2025 fremtid