lynettenyt-2024-marts-klubus-doer.pngCa. en gang om måneden mødes klubhusudvalget,for at planlægge hvilke nye projekter der er og hvordan de kan gennemføres. (Oftest den 2 torsdag aften i måneden)

Nye projekter opstår, når medlemmer af udvalget bliver opmærksom på slitage eller ser muligheden for at finde kreative løsninger på behov, som kan forbedre rammerne til gavn for brugerne af klubhusene.

Så en deltagelse i klubhusudvalget har tre formål:

Dels at opspore og iværksætter forbedringer i klubhusene, til gavn for medlemmerne.

Dels via gennemførelsen af projekterne at fremme medlemmernes tilknytning til sejlklubben.

Dels at give medlemmerne mulighed for at fortsætte i den ånd som sejlklubben opstod af, og som skabte Danmarks største selvbyggerhavn.

For at fremmen selvbyggerånden vil udførelsen af projekterne i videst muligt omfang skulle gennemføres med pligttimer. Hvilket også fremmer nye medlemmers tilknytningen til klubben og understøtter deres sociale relationer i sejlklubben.

I år har vi forskellige forbedringer/vedligeholdelse i klubhusene på bedding. Klubhusene har jo efterhånden stået i mange år, så udvendig vedligeholdelse er påkrævet.

Klubhusene:

Udskiftning af vinduet i restaurationslokalet på første sal mod øst. (Kræver ekstern entreprenør)

Udskifte yderdøre og maling af vinduer på terrassen 1. sal mod øst.

Ellers er der, og bliver der i løbet af året, løbende en række mindre forbedringer på bygningerne og inventaret, som klubhusudvalget finder nødvendigt at foretage, for derefter at tilrettlægge hvordan arbejdet udføres.

Klubhusudvalget tager gerne imod nye medlemmer som ønsker at engagers sig i Klubbens ve og vel.

Venlig hilsen

Klubhusudvalget

Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.