Som nævnt på medlemsmødet er forhandlingerne med By og Havn om ny kontrakt gået i stå, og bestyrelsen har taget initiativ til et møde med borgmester for Teknik og Miljø, Line Barfod, som blev afholdt den 8. maj.

Teknik og Miljø har ansvaret for kommuneplaner, og det var vores ønske at høre, hvilke planer der er for vores område samt give vores input. Der blev blot henvist til, at udkast til Kommuneplan for vores område er under udarbejdelse og kommer i høring til sommer, hvor vi må komme med vores synspunkter til planudkastet, ligesom vi må gøre os gældende, når Miljøkonsekvensvurderingen vedrørende Metroen kommer. Det bliver jo afgørende om den kommer over eller under jorden !

By og Havn hører under Økonomiforvaltning; altså Overborgmesteren, og Line Barfod har ingen mulighed for at påvirke denne proces fordi Enhedslisten står udenfor forligskreds omkring Lynetteholm. Hun henviste til, at bestyrelsen kunne overveje at kontakte andre politikere, der arbejder med disse områder.

Bestyrelsen arbejder videre med kontakt til relevante aktører – indenfor forligskredsen.

lynettenyt-2024-maj-raadhus_1.pnglynettenyt-2024-maj-raadhus_2.png