Så har vi holdt Standerhejs og der er travlhed med at få Båden i vandet – det giver travlhed på kontoret og med bådhåndtering. Det kunne dog ønskes, at nogle medlemmer med båd på land havde ”lidt” mere travlt – dem der stadig står på 1. Maj pladserne, A og C.
Sejlsæson er også lig med Festivaler og musik på Refshaleøen. Mange medlemmer og gæster er helt sikkert irriterede over ”støjen” og de trafikale udfordringer det giver, men vi må erkende, at vi ikke de eneste brugere af Øen. Vi er i løbende dialog med REDA om forholdene.
Festivalerne har som bekendt mange tusinde gæster. Det giver udfordringer for Politi og Beredskab. De har jo ansvaret for, at ulykker og andet kan håndteres på en hurtig og sikker måde. Beredskabet har jo fået øje på Margretheholmsbroen, og de forlanger, at Broen kan bruges som adgangsvej/redningsvj, dag og nat, når der er allerflest mennesker på festivalområdet. Det er under Distortion og Copenhell.
Distortion finder sted
31. maj – 1. juni Distortion Ø // Skoven
Copenhell finder sted
19.-22. juni Copenhell // Koncertpladsen + Campingplads // Sønderhoved
På disse datoer broen kan lægges ned i tidsrummet kl. 22.00-6.30, al øvrig tid skal der være brovagt på, hvor den ikke allerede er bemandet i den normale åbningstid.
Det er en aftale der blev indgået i januar 2024.
En positiv nyhed: Grønt Marked som bl.a. finder sted 1. søndag i måneden, og som har blokeret Refshalevej, flyttes væk fra Refshalevej, så det ikke generer adgangen til vores havn.
Som tidligere fortalt, arbejdes der med en sikkerhedsvej via Sydmolen, med den når ikke at blive sikkerhedsgodkendt inden ovennævnte datoer.
I ønskes en rigtig god sommer