Planen var lagt og jeg skulle afsted på min første kapsejlads med Pogostar med Søren som kaptajn. Men der blev planerne ændret og jeg stod pludselig på dommerbåden sammen med Bent fra kapsejladsudvalget.
I første omgang ærgrede jeg mig, da jeg havde glædet mig til at mærke suset fra båden, som jeg krydsede Biscayen med sidste sommer. Nok om det, der skulle ikke lyde tre skud i havnen, før afgang fik jeg klare instruktioner om hvilke flag der skulle op og de blev sat. Vi kom ud til start bøjen, jeg smed anker og Bent målte op. Det var helt fantastisk at se bådene stille og roligt komme fri fra land. Skiltene blev sat op om hvilket sejllads der skulle sejles. Tiden nærmede sig og bådene gjorde klar, flere var også forbi for at hilse på og spørge til sejladsen, Bent var klar med svar og en påmindelse om at læse sejladsbestemmelserne.
Bent skød, tog tid og jeg stod klar ved flagene, det var spændene og utroligt lærerigt og til slut skrev jeg tiderne ned som de blev dyttet ind. Der skete mange ting, men allerbedst var jeg mødte Bent med en viden, jeg kunne tage med mig videre. Sikke en flot aften med debut som dommer.
Efterfølgende da vi kom i land, skrev vi resultaterne ind i beregning og mødte alle kapsejlerne i skipper stuen, sikke en stemning.
Jeg vil komme med en klar opfordring til alle med sejl, kom med til kapsejlads og husk at læs sejlladsbestemmelserne.
God vind - Kamilla