Der blev udført pligtarbejde i weekenden d. 5. og 6. oktober 2024.

Som vanligt startede weekenden med kaffe og morgenmad, som de altid venlige morgenmadammer havde arrangeret i hyggeriet.
Der var tilmeldt ca. 28 personer om lørdagen og ca. 20 kom om søndagen. Mange af dem nye medlemmer, som også så frem til at møde og snakke sammen med andre medlemmer i vores klub.
Havnekontorets personale stod klar til at assisterer og organisere de forskellige arbejdsopgaver, der var planlagt til weekenden.

I hovedtræk fik Juniorafdelingen en tiltrængt overhaling. Dvs. maling af vinduer og vægge ude, diverse reparationer, oprydning og fjerne ukrudt omkring bygningen.
Havearbejde er altid aktuelt for en rask person med havehandsker og lugejern. Desuden blev der gjort et kæmpe indhug oprydningen på Sydmolen.
Et hold var sprunget i en jolle for at fjerne gamle el- og vandledninger under broerne og forstærke ophænget på de eksisterende installationer.
De nåede til bro 3, så der er basis for en yderligere indsats her.

Ligesom med havearbejdet, er der også tit behov for at vedligeholde træværket på alle havnens bygninger, skure og hegn. Arbejdshold bevæbnet med pensler og bøtter med svenskrød maling gjorde et godt indhug i behovene her.

Har du pligttimer, som du ønsker at afvikle, så henvend dig på havnekontoret i åbningstiden for at få tildelt arbejdsopgaver.