I det herrens år 2024 har klubhusudvalget haft fokus på klubhus Øst, hvor der var en del vedligeholdelsesopgaver som stod i kø, nu da klubhuset nærmer sig sit ca. 31-års jubilæum.
Alle yderdøre, der står ude om natten, er nu udskiftet, de store vinduespartier var utætte og angrebet af råd, de er nu blevet repareret til halv pris af omkostningerne ved en total udskiftning af partierne. Tagpappet ved terrassen på 1 sal var skredet og er nu fikset. Indvendige døre i stueetagen er blevet malet. Havnekontoret arbejder ihærdigt på at vi fremover undgår gulve i klubhuset, der synes snavsede og lave mærkelige klisterlyde, når man smutter hen over linoleumsgulvene.
I 2025 fortsætteren tiltrængt renoveringen af de resterende vinduer i Klubhus Øst, ligesom de resterende brystninger under og over vinduer mod sydvest og nordøst gennemgås og tætnes.
Desuden ser vi 2025 på hvordan man mest hensigtsmæssig kan fremtidssikre klubhusets varme forsyning, da det eksisterende oliefyr er både slidt og for dyr i drift. Der er indhentet tilbud på Luft til vand anlæg, som ud over at spare klimaet for 29.880 kgCO2 pr. år også giver en årlig besparelse på opvarmning og varmt vand.
I 2025 kan klubhusudvalget godt tænke sig at se på hvordan Bestikket og kan få et mere maritimt præg. Er der medlemmer der ligger inde med maritime effekter - så som gode maritime billeder eller andre maritime effekter - så er vi i klubhusudvalget interesserede aftagere.
Klubhus Vest blev i 2023 opgraderet med hensyn til isolering og varmeforsyning, og har i år fået nye gulve i herre- og dame badene, ligesom loftet i dame badene blev skiftet pga. en vandskade. Både klubhus Vest med terrassen og udearealet med pergolaen og gril plads, benyttes i stor stil af klubbens medlemmer og gæstesejlere, så også her forsøger klubhusudvalget at holde standarden på et niveau, klubben kan være tjent med.
Så klubhusudvalget vil også i fremtiden have øje for vores klubhuses behov for rettidig vedligeholdelse og nye tiltag der fremmer medlemmernes anvendelsen af lokalerne, og understøtter de arrangementer der finder sted i løbet af året, så man får en god oplevelse, når lokalerne er rammen om sociale arrangementer og undervisning mv.
Venlig hilsen
Klubhusudvalget