Vi har igen formået at afvikle kursus i både teoretisk navigation, praktisk duelighed og et ”overbygningskursus” med trim og rutine med frivillige underviser og instruktører. Der skal lyde en stor tak til alle, der har bidraget. Vi har i år været 13 instruktører.
24 elever startede på den praktiske del – nogle havde duelighed i forvejen, men ønskede at blive bedre til at sejle, så 18 elever gik op til praktisk prøve og bestod. Vejrguderne var lidt hårde ved os, og det måtte plukkes op i små bidder for at finde tidspunkter, hvor det ikke blæste for meget til, at vi (og censor) ville senede eleverne ud.
9 elever har deltaget i vores rutine-/trimkursus. Her arbejder vi med at give eleverne et lidt bredere kendskab til sejlads, og vi har f.eks. inddraget J 70 i lektionerne.
Lige nu er der 18 elever på teori - dejlige friske mennesker som for en dels vedkommende aldrig har sejlet, og derfor ser frem til den praktiske del til sommer. Herligt !
Det er skønt, når nogle elever bliver så glade for sejlerlivet, at de køber sig en lille båd allerede inden kurset er færdigt – og for de øvrige inviterer vi til at deltage i vores delebådsordning, hvor man kan få erfaring, rutine og hvor der er flere at sejle sammen med. Velkommen som nye medsejlere !
Det er lykkedes at stable et Y 3 kursus på benene. Vi har fundet en instruktør (ikke frivillig), og der er 10 elever på holdet.
Det er sejlerskolens instruktører, der skal stå for vedligehold af både, men da nogle opgaver er af en størrelsesorden, der ligger ud over vores kompetencer (og tid) har nogle både været på land i sommer og fået professionel assistance.
Vi har et fantastisk hold at gode og dedikerede instruktører. Vi har det også rart – og der er plads til flere, og vi har både små og store opgaver.