Bøjer og baner:

 

Vores Kapsejladsområde øst for Trekroner er inddraget til byggeri af Lynetteholmen. Det betyder, at vi ikke har bøjerne/mærkerne A, B og 3! Så der skulle kun klargøres 2 gule bøjer – det klarede Bjarne som sædvanligt.

I løbet af sæson 2023 opstod der problemer med Margrethes motor – den fik nogle hårde bankelyde, så vi valgte at sejle med begrænset fart. I løbet af vinteren lykkedes det at finde en nyere brugt Ford Lister motor med gear - magen til den der mere end 30 år har tjent Margrethe. Hun kom på værft for udskiftning af motor i løbet af foråret 2024. Margrethe kom retur lørdag den 4. maj! Mathias og Mathilde var friske, og sammen med Bent fik de lagt bøje C og 6 ud mandag den 6. maj.

Første start kunne derfor som planlagt finde sende tirsdag den 7. maj!

 

Vi havde i Kapsejladsudvalget i løbet af vinteren set på nye mulige bøjer og banemuligheder og var nået frem til at den grønne sideafmærkning øst for Sundby havn, Sundby Hage samt 2 bøjer syd for Middelgrunden kunne bruges. Samtidigt kunne en udlagt bøje øst for vores havn indgå i banen. 

Aftenmatch

Første aftenmatch som sagt afholdt 7. maj med 8 kølbåde tilmeldt.

Desværre havde de mange OK joller, der deltog i 2023 valgt at flytte til Sundby på grund de vanskelige sejladsforhold, som Margretheholms broen medfører for joller uden motor.

I løbet af sæsonen blev det til 10-14 både pr. aftenmatch.

Det blev til i alt 14 sejladser på ”rundbaner” mellem udlagte og faste sømærker.

På trods af udfordringerne med det forbudte område og nye rundingsmærker, lykkedes det vores bandeledere og besætning på Margrethe at lægge nogle gode baner i løbet af sæsonen.

Husk, alle kan deltage i Klubbens aftenmatcher – certifikat er ikke absolut nødvendigt.

Klubmesterskab For DH både

Igen 3 sejladser før, og 3 efter sommerferien – som en del af aftenmatcherne. Når det samlede resultat beregnes, bruges de 4 bedste resultater. Mesterskabet er opdelt i 2 løb: et for store DH både og et for mindre DH både.

Klubmestervindere blev:

Store DH både: X99 Liv med Kim Hansen og besætning

Mindre DH både: Scan-Kap 99 Mary Lars Frandsen og besætning

Tillykke til Vinderne. 

Rundt om Forterne

Lørdag den 24. august: 11 tilmeldte deltagende både, heraf 3 Lynette skolebåde (folkebåde).

Denne gang med start og mål ved C bøjen, styrbord rundt om Middelgrundsfortet, Flakfortet, syd om Middelgrunden og tilbage bagbord om Middelgrundsfortet og i mål – ca. 14 sømil. En  sejlads for alle – uden flyvesejl og uden certifikat.

Frisk vind fra sydøstlige retninger.

Tillykke til Vindere:

1. løb: Store DH både: X99 Liv med Kim Hansen og besætning

2. løb: DH både: Aphrodite 101 1Gaia med Calle Nielsen og besætning

Skolebådsløbet:  712 Nette S/K Lynetten med Lars Frandsen og Besætning.

Bøjer op:

Primo november: 2 bøjer bjærget.

SneCup 2. juledag

lynettenyt-2025-januar-kapsejlads-snecup2024.png6 DH både til start – fra 18 til 42 fod! Og 7 OK joller!

Vind fra vestlige retninger 2 til 5 m/s i skyet vejr med enkelte solstrejf og temperatur på 5 - 6 grader.

Op/ned bane med en længde på 0,47 sm. DH både sejlede 3 gange rundt og jollerne 2 gange.

På sidelinjen fulgte vores DSRS-rib med som sikkerhed, tak for det.

Vi sluttede af med præmieoverrækkelse og varm hønsekødsuppe.

Videre:

Store DH både: Omega 34 Vega med Kristian Mikkelsen, Sejlklubben København

DH både: Minette Marlin med Claus Larsen, Råå Segelselskab

OK joller: Vera med Svend Møller; S/K Lynetten

Tillykke 

Kapsejladsudvalget

Bent Andersen, Bjarne Hansen Calle Nielsen, Mattias Bodlund, Lars Frandsen, Rahlf Nielsen og Tom Nielsen.

Tak til udvalget samt de trofaste baneledere og gaster på Margrethe. Vi har efterhånden et højt aldersgennemsnit på besætningen, så hvis I har lyst til at prøve en tur på dommerbåden i den kommende sæson så kontakt kapsejladsudvalget. Også tak til alle andre, der har bidraget til afvikling af S/K Lynettens kapsejladser i løbet af året - både på vandet og på land.

Kapsejladsudvalget